Billetsalget er nu skudt i gang til Ringriderfestens Damefrokost i Sønderborg

Billetsalget er nu skudt i gang til Ringriderfestens Damefrokost i Sønderborg

16. april 2025 07:30 , af Michael Kjær

Der er fest, farver og fællesskab i vente, når Ringriderfestens Damefrokost løber af stablen for tredje gang – og nu kan du sikre dig en billet til en uforglemmelig eftermiddag og aften.
Lørdag den 12. juli klokken 14.00 – 19.00 forvandles det store telt, Lansen, på Ringriderpladsen til et festfyrværkeri af god stemning og fællessang.
Jasmin Gabay vender tilbage
Efter en forrygende optræden sidste år er den karismatiske sanger og entertainer Jasmin Gabay tilbage – denne gang i en dobbeltrolle, som både konferencier og sanger.
"Vi var så imponerede over Jasmins energi og nærvær på scenen sidste år som sanger, at vi ikke var i tvivl om, at vi også ville gøre brug af hendes fantastiske udstråling i rollen som konferencier. Hun har en helt særlig evne til at skabe en festlig stemning og få publikum med sig." siger Karen Jørgensen, formand for Damefrokostkomitéen.

Programmet byder desuden på
⮚ Et spektakulært tattooshow – direkte til frokosten
⮚ En lækker tre-retters menu
⮚ Øl, vin og vand ad libitum
⮚ Spændende talere, masser af fællessang og uforglemmelige øjeblikke


Alt dette får du for kun 810 kroner + gebyr.
Køb din Damefrokost billet Billetsalget til Ringriderfestens Damefrokost kan købes nu på Billetsalg.dk.
Husk, at hvis du vil sidde sammen med veninderne, så skal alle billetter købes samlet. Du skal være over 18 år for at deltage. Billetsalget lukker 25. juni 2025 klokken 23.59.

Husk dresscoden
Der opfordres igen i år til hvid overdel/kjole og mørk underdel – fællesskab, fest og ægte ringriderstemning.